Værkerne til biotek Aalborg.                                                                                            25.09.2014

Værkerne bevæger sig i bioteks univers af

mikroorganismer, mudder og tegnede struktur

modeller. Værkerne bevæger sig gennem

husets to

midterste rum, foyer og atrium. De bevæger sig

mellem ude og inde, oppe og nede og

vandret/ lodret. Der

er overgange mellem materialer, form og skala,

alt efter placering, funktion og rum.

Jeg forsøger at udnytte husets form og lede

blik og krop rundt i arkitekturen.

Værkerne skal vise hvad huset indeholder til

daglig og give associationer til hvad man

beskæftiger sig med.

Det at bevæge sig gennem vægge/membraner, forandring i materialitet, tilpasning efter miljø,

påvirkning af miljø, kædereaktion, er alle sætninger og ord der anvendes i bioteknikken.

I foyer har gulvet en indridsning af molekyle strukturer, som ikke er symmetriske, men som fremstår som en slags håndtegning, der kunne være antydninger af et stof eller kun dele af et. Stregerne lægger en bevægelse og retning i gulvfladen og de orienterer sig efter vægge og dele i arkitekturen. Også ved hjælp af de farvede celleformer, der bevæger sig som lå de i væske, bliver i gulvet til en flade der giver udtryk for hvilket univers vi nu begiver os ind i og som huset beskæftiger sig med. De små sten i formene er cellelignende eller tegn fra samme verden, men også sten fra den danske kyst, der har millioner af år på bagen, enkelte indeholder forstenede mikroorganismer.

En enkelt rød form har lagt sig i kælder ved trappen som er den gledet ned og følger husets bevægelse nedad og markerer kælderområdet.

På væggen er lignende blå, grønne og gule former sat som en videreførelse af gulvets former, op af væggen og har muteret til objekter, som har såvel en funktionel side, som en æstetisk. Formerne understreger gulvet og omvendt.

Formerne er også opslagstavler og samtidig lavet af lydabsorberende materiale.

Ved trappen op igennem huset bevæger en orange plantelignende struktur sig op eller ned af væggen. Følger man den op, bevæger den sig ud i atrium og bliver til et heksagon, som svarer til tegningerne i foyergulv. Det er gulvets mønster der materialiserer sig og går videre ud i atriumgulvet til en figur på gulvet i samme orange farve.

I samme ende af atrium som den lave figur, er de små sten fra foyergulvet forstørret og de bevæger sig op af væggen i natursten. Den ene sten er tilmed mudder, gammel havbund, der er blevet til sten. De appellerer til berøring med deres bløde og polerede overflade. Det er de samme elementer som i foyer der går igen i forandret tilstand.

Atriummets komplekse og komplicerede rum ligger som et akvarium der kan beskues fra alle sider og bebos af forskellige organismer. Det skal aktiveres af figuren der hænger på gangbroen og af de andre strukturer og sten i atriummet. Figuren på gangbro hænger som en variation over et proteinbånd eller en plante organisme.  Figuren kan ses fra alle kanter og vinkler, alt efter hvor man bevæger sig rundt i huset.

Jeg forsøger at gøre atriumrummet til et rum hvor man bevæger blikket rundt og føres rundt vha. værkernes placering. Man kigger op og bevæger sig til begge ender når man er derude.

Det orange er bindeleddet som føres ned og ind i foyer og som videreføres i de enkelte orange møbler som er praktiske og brugbare, men også har form efter værkerne, runde og bløde.

På samme måde føres man op af trappen af reliefferne. De har taget form af trappe husets højde. Et ude og et inde.

De er som ”store laboratorium prøver” og indikerer et resultat af en art. De har også den orange farve som underliggende struktur. Alle værker tager fat i hinanden alt efter placering, funktion og materialer/farver.

Ellen Hyllemose