Velkommen

til de langerhanske øer

Her er lidt information og tanker om værkerne i huset lavet af Ellen Hyllemose.

Du kan læse om de enkelte dele herunder.

Hængefigur, husets hjerte. Lyser ved en rytme, som er bestemt af huset selv. Jeres pauser, dagens forløb, med spisepauser og andre markeringer. Spisning er vigtig for en diabetes patient, men egentlig for alle.
Det er ikke en lampe.
En tidsangiver, lys er energi udladning. Den er et billede på funktionen i kroppen. Hængefigur og stenfelter er en fri fortolkning over de langerhanske øer i kroppen, der bl.a. har nogle celler der danner insulin.

Den ser umiddelbar skrøbelig ud. Den ser også repareret ud med sine stofviklinger, som bandager. Som en slags krop. Skrøbelighed. Et skelet, en konstruktion.

En åben form som kan ses tæt på men også fra flere sider og vinkler. De fleste funktioner er synlige. Farver, former og materialer der taler sammen på kryds og tværs mellem alle værker i huset og med huset selv.

Værkerne er et malerisk og skulpturelt samlet værk på tværs af materialer, objekterne, deres farver, og det vi kommer til at tænke på. Et eksempel kunne være nedløbsrøret i kobber, der hedder et knæ, men som jo også er en betegnelse for en menneskekrops del.
Røret har også en farve som harmonerer med flere af de andre materialer osv. Så alle måder at se og forstå på er blandet sammen. Tilsammen prøver jeg at finde poesien i hverdagens materialer.

Læs om de forskellige enkelte værker herunder.
I montrerne ligger forskellige ting.

Den store Gule montre:
Golfbold, vættelys, aluliste, strandgods, muligvis en byggesten og en maskindel fra en landbrugsmaskine.
Hverdags ting som ofte er usynlige for os eller som vi ikke tænker nærmere over.

Alulisten er et byggemateriale, som findes i mange af vores byggerier, højst sandsynlig også i dette hus. Husets hjerte, hængefiguren, er også bygget af alu. Kold farve og let. Listen ligger på den gule cirkel. Gul cirkel og rund gul reception. Solen ser vi som gul.

Landbrugs maskindelen har jeg fundet i gammelt jern hos min nabo. Jeg ved ikke præcis hvad dens funktion har været. Den er en form man kan fornemme har haft en funktion og den har en grøn bemaling som står godt til resten. Materialet er tungt og solidt.

Jeg bruger landbrugsredskaber i værkerne som personlige referencer som noget jeg har omgivet mig med, men også som en del af vores bearbejdelse af landskabet. Vi bruger landskabet på forskellige måder. Til produktion, til nydelse og fritid. Hvad er natur og hvad er landskab, altså menneske skabt.

Golfbolden og byggestenen (strandgods) er fælles om det visuelle i overfladen. Små huller eller fordybninger. Begge produceret, men byggestenen har fået formen som en naturlig sten og tilpasset sig sine nye omgivelser efter lang tid i havet, i Østersøen, inden jeg samlede den op. Hvis man kigger på loftet i bygningen, er der små lydabsorberende huller, eller på træpanelerne.

Jeg går ture på stranden som en del af min inspiration og for at få tankerne til at vandre. Når jeg bevæger mig får jeg flere ideer, eller bare når jeg laver noget andet.
Jeg har samlet på sten hele mit liv. Former, fossiler, mønstre, også fundet ting på stranden som ikke hører til der, men Ting der er faldet af skibe, smidt i vandet eller på andre måder havnet der.

Som barn fandt jeg mange russiske flasker med løgkupler på halsen. Sikkert vodkaflasker, men eventyrligt og anderledes end det jeg var vant til. Farvede plastic stykker, flamingo i store mængder osv, men stadig i en mængde hvor det ikke blev ulideligt deprimerende, (som det er andre steder i verden) Man kunne stadig samle det op og tænke over hvor det kom fra, hvad det ligner eller hvad det betyder.

Vættelys. Fortiden. Aftryk fra væsener der har levet for mange millioner år siden. Sætter tiden i perspektiv.
Flere af objekternes materialer er udvundet fra naturen.

Den anden store montre er fuld af især nogle

Lange ting, brugt kost, nyt skaft, støvsuger rør, mini flaskerenser, håndtag, tallerken, kobbernedløbsrør, objekt lavet i lycra over at rør, med en farvet komposition, strandgods mursten slebet af havet, et stykke liggeunderlag som jeg har valgt pga. farven, en blyantstegning på masonit med formen som kan genkendes i bordene og delvist i collagerne, håndtag, 2 forskellige stykker glasfiber strandgods. En grydeske - ubrugt.

Ligger på farver og former som går igen i hængefigur, billeder og bord i cafe og ved indgange. Der foregår en slags samtale mellem hængefigur og montre. Det er et billede på processen i de langerhanske øer som jo findes i kroppen og som jeg allerede har nævnt.

Kosten har jeg brugt på mit værksted siden 2004 og har været knækket undervejs. Den er blevet repareret med gaffatape snor, eller anden tape med mønstre og en mdf pind af flere gange og til sidst er reparationen blevet en ting i sig selv. Èn gang blev den repareret af en anden som havde lånt den og den så helt forkert ud.

Den har fejet mange restdele fra min produktion gennem alle årene. Det spiller sammen med det hjemlige / ting fra hjemmet/ daglig praksis i hele montren.

Der er også noget strandgods. 2 stykker glasfiber fra en båd, jolle, der er smadret i en storm og nogle teglstykker, som er formet af havet. Det orange går igen i det lille stykke liggeunderlag, som jo er en fritids ting ligesom båden. Det meste er fundet på Ålebæk strand på Møn.

Håndtaget stammer fra et badeværelse og var en støtte til at få sin krop ud af badekarret uden at falde.

Nedløbsrøret hedder et knæ. Jeg var glad for farven og for betegnelsen knæ, som jo er en kropsdel. Kroppen anvendes flere steder til at betjene de dele der ligger i montrerne.

Kroppen skal også repareres her i huset. Funktionerne i kroppen.

Der er fire små montre. 3 af dem står i atrium og en ned af gangen.

1.Store sten fra stranden med smukke aftegninger, former hævet op, der svarer overens med dem i figur, borde og billeder. Tekstil og bemalinger der kunne minde en om havbund eller er det et landskab inde i kroppen. Tangplanter, mikroorganismer.

2.Forskellige objekter i lys gul montre. Et slags himmel landskab med en horisont foroven. I bunden ligger en kølle, kunstige negle med neglelak. Sytråde der er klippet af i forskellige farver som årer i kroppen eller ledninger på maskiner, eller bare sytråde fra beklædning til vores kroppe eller det der er tilovers.

Et fryse element, som lå i mit værksted, igen med en god grøn farve. Et stoleben fra stranden, slidt af vandet. Et reb bundt med farver som minder om min hudfarve. Jeg har fået det af en kollega og en orange kile fra værktøjskassen. En pind som er brændt fra et gammelt bål, men som også ligner en knogle, igen tænker man på skelettet og kroppen. noget bygge skum fundet på stranden. Drevet hertil fra et eller andet sted. Et lille keramisk fragment med fingeraftryk. Fra en tallerken, en prøve lavet af små stykker ler, hver del et lille fingeraftryk.

3.En maleklat, umbra og et fossil og en gul tragt. En minifigur der minder om hængefigur med mange forbindinger også i alu.

En malepind, igen med en grønlig farve!

På siderne er malet et billede af konstruktionen af hængefiguren. Alle de mærkelige objekter er dele af gåture, produktionen af værker, og objekter der tiltaler mig. Tragten har også lidt rørform som jeg elsker og en god gul farve.

Der opstår en lidt absurd sammenhæng mellem tingene som overrasker. Jeg synes at det sætter gang i andre tanker nye sammenhænge man ikke havde tænkt på før. Eller kan man finde en sammenhæng udover det maleriske? måske hvad tingene er lavet af, råstoffer, former, overflader osv. Et fysisk maleri med objekter og farver.

4.Et mønstret farvebånd på sider og hen over bund. Mønstret går igen i glasborde i cafeen og de små borde længere oppe i huset. Former i collager og former i hængefigur.

Ovenpå mønsteret er der en figur med en masse objekter, briller, tallerken, kanyle, de ligger på et slags stativ af keramik. Tingene er betrukket med lycra, så det danner en slags enhed og nærmest bliver en slags reservedel.

Et underligt landskab af ting fra omgivelserne. Fra glemmekassen eller køkkenet eller et laboratorium.

Alting mikset sammen. Man kan genkende noget og undre sig over hvad det er man kan ane.

Collagerne i rammer placeret ved indgange til huset. Er farvelag på farvelag placeret tæt ved eller ovenpå store farvede felter malet på væggen. Igen former som går igen i borde og figurer.
Jeg har selv blandet farven med pigment, så den bliver mere tør og vibrerende. Jeg ville gerne have at det første man mødte når man kom ind i huset er billeder.

De er kaldt Velkomst billeder.

Det giver en anden fornemmelse i kroppen, at man møder farver og noget sanseligt. Jeg syntes det var sjovt at barren går igennem billedet ved 2 af ophængningerne. Så kan man holde fast og kigge. Hverdagens funktioner fletter sig bogstaveligt ind i værkerne.

Gulvfelterne er øer, et billede på de langerhanske øer. Øer som bevæger sig gennem huset og ud. Enten i stengulvet, men også som vægfelter, hvor jeg ikke kunne lave gulvfelter.

De er grove i teksturen som tæpper og de skaber intimitet. Farven minder om noget i kroppen og den har aftegninger der kan minde en om noget flydende.

Det flydende og bevægelsen træder mere frem i vægfelterne, hvor der er arbejdet mere malerisk med feltet og jeg har understreget gulvfelternes bevægelse og det umiddelbare.
Uret og døren og alle de andre funktioner ved indgangen, bliver malet med ind i feltet. Det er ligesom de andre objekter der er ligger i montrerne. Ting ligger på malerierne og bliver en del af det hele. Som derhjemme hvor kopper, møbler og andre ting bliver vores indendørs landskab.

Sæt dig ved et bord i cafeen, som er anderledes end de andre. Måske får du lyst til at snakke om noget andet, bliver i et andet humør, vil markere at du tænker anderledes. Formerne og farverne går igen fra resten af værkerne og man kan fornemme at de farvede felter kan lægges som man har lyst til. Det er et billede på 4 ben.

Jeg håber at værkerne udfylder sin funktion i huset som tankevækkende og maleriske oplevelser.

Hvis du har lyst kan du kigge videre på min hjemmeside og se hvad jeg ellers laver ved at gå videre i menuen ovenfor.

Ellen Hyllemose